Find os på Parallelvej 8, 9900 Frederikshavn
 Åbent alle ugens dage - prøv vores 4 bassiner
  Find os på Parallelvej 8, 9900 Frederikshavn

Vidmarkssauna

AFSLAPNING OG VELVÆRE FOR BÅDE HERRER OG DAMER

Kom og prøv vores finsk inspirerede Vildmarkssauna. Saunaen er udført i elletræ af højeste kvalitet. De rustikke planker og den smukke finske saunaovn danner, sammen med musikken og den smukke lyssætning, den perfekte ramme for et hyggeligt besøg med velvære og afslapning i centrum.

Får du det for varmt kan du afkøle dig i det blå koldvandskar eller skylle dig under vores wellnessbruser.

Det er vigtigt at faciliteterne anvendes efter hensigten så alle får en god oplevelse. Derfor har vi udarbejdet følgede regelsæt når du benytter rummet:

1) Du træder ind i et wellnessområde, udvis derfor altid hensyn. Vær stille i saunaen og tal evt. sagte.

2) Medbring altid et STORT HÅNDKLÆDE som du kan sidde på.
Du skal have både krop og fødder på håndklædet sådan at du undgår at svede på bænkene. Saunaen anvendes iført badetøj.

3) Det er ikke tilladt at placere håndklæder i saunaen uden opsyn, hvorfor personalet, i sådanne tilfælde, forbeholder sig ret til at fjerne disse.

4) Det er ikke tilladt at hælde vand eller medbragte olier på saunaovnen.

5) Efter sauna besøget SKAL du altid skylle dig igen, inden du på ny hopper i bassinet.
Du kan bruge faciliteterne  i rummet eller bruserne i omklædningen.

Aldersgrænsen for benyttelse af rummet er 16 år. For at tilgodese familier har vi dog tilladt børn adgang ifølge med voksne lørdage, søn- og helligdage samt i skolernes ferier.

Sauna Gus

På udvalgte tidspunkter tilbyder vi saunagus. Her hælder dagens gusmester vand, iblandet 100 % æteriske olier, på ovnen. Varmen fordeles i rummet ved at svinge med et håndklæde. Effekten er øget velvære, udrensning og et forbedret immunforsvar.

Et saunagus varer imellem 9 og 15 minutter, alt efter intensitet. Det koster en gusbillet til 10,- kr at deltage. Køber du flere billetter af gangen gives der rabat. Kontakt personalet for yderligere information.

Tiderne for saunagus finder du …..her.

Husk altid at drikke rigeligt med vand før du begynder dit saunabesøg.



SVØMMEHAL

I Frederikshavn Svømmehal har du mulighed for at benytte et af vore 4 bassiner, hvoraf de 3 har en behagelig temperatur på 33 grader.



RELAX

DAMPBADET er indrettet med en varmesten, to wellness brusere, en flot drikkefontæne og sidst men ikke mindst et stort halvrundt dampbad.



FITNESS

I Frederikshavn Svømmehals fitnessafdeling har vi nu opdelt vore faciliteter så der er fokus på netop din foretrukne træning.



AKTIVITETER

For at tilgodese de mange ønsker og behov vore gæster måtte have, uddannes svømmehallens personale indenfor forskellige aktiviteter.