MUSKELTRÆNING
Har du brug for at styrke din muskulatur eller øge din fedtforbrænding så prøv vores vægttræningsrum i stueetagen. Rummet finder du for enden af svømmehallen bagved øvebassinet.
Her er der forskellige former for træningsudstyr, hvor det er muligt at træne alle kroppens muskler. Her kan nævnes træningsbænke, håndvægte, vægtstænger, cablecrosser og squatstativ.
For optimal udnyttelse af vore faciliteter er der opsat diverse informationstavler til såvel information som inspiration.
Af hygiejniske grunde er det ikke tilladt at benytte motionsrummet med bar overkrop.
Slut træningen af med en afslappende svømmetur, hvor muskler og led blødes op eller prøv en af vore saunaer.
SVØMMEHAL
I Frederikshavn Svømmehal har du mulighed for at benytte et af vore 4 bassiner, hvoraf de 3 har en behagelig temperatur på 33 grader.
RELAX
DAMPBADET er indrettet med en varmesten, to wellness brusere, en flot drikkefontæne og sidst men ikke mindst et stort halvrundt dampbad.
FITNESS
I Frederikshavn Svømmehals fitnessafdeling har vi nu opdelt vore faciliteter så der er fokus på netop din foretrukne træning.
AKTIVITETER
For at tilgodese de mange ønsker og behov vore gæster måtte have, uddannes svømmehallens personale indenfor forskellige aktiviteter.