I INDGANGEN TIL OMKLÆDNINGSRUMMET FINDER DU INDGANGSMØLLEN, SOM DU AKTIVERER VED AT INDSÆTTE DIN BILLET I SCANNEREN.
Herefter går du igennem slusen og ind i omklædningsrummet. Her skal du tage dit fodtøj af på det brune felt, før du træder over på de lyse fliser, som indikerer vådområdet i omklædningsrummet.
Find et ledigt skab og læg dit tøj i skabet. Ved at indkaste en tyvekrone på indvendige side af lågen, kan du låse skabet og tage nøglen med dig. Du får mønten tilbage, når du låser skabet op igen.
Har du spørgsmål, kan du henvende dig i cafeen i dennes åbningstid eller komme i kontakt med personalet via servicetelefonen, som du finder på væggen ved indgangsmøllen.
Det er vigtigt at sørge for korrekt afvaskning, inden du benytter vores bassiner. Derfor må du ikke være iført badetøj i vores bruse zoner, som er markeret med en rød linje. Heller ikke når du kommer op af bassinet.
Af hensyn til de øvrige gæster, skal børn over 6 år klæde om i deres eget respektive omklædningsrum. Hvis det giver udfordringer, kontakt da gerne personalet for råd og vejledning.
Hvis du har spørgsmål til dit ophold i svømmehallen, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon:
HOVEDNUMMER: 98 45 88 00
Dameomklædning 98 45 88 10
Herreomklædning 98 45 88 05
SVØMMEHAL
I Frederikshavn Svømmehal har du mulighed for at benytte et af vore 4 bassiner, hvoraf det ene har en behagelig temperatur på 33 grader.
RELAX
Området ved DAMPBADET er indrettet med to wellness brusere, en flot drikkefontæne og sidst men ikke mindst et stort halvrundt dampbad.
FITNESS
I Frederikshavn Svømmehals fitnessafdeling har vi opdelt vore faciliteter så der er fokus på netop din foretrukne træning.
AKTIVITETER
For at tilgodese de mange ønsker og behov vore gæster måtte have, uddannes svømmehallens personale indenfor forskellige aktiviteter.