Find os på Parallelvej 8, 9900 Frederikshavn
 Åbent alle ugens dage - prøv vores 4 bassiner
  Find os på Parallelvej 8, 9900 Frederikshavn

Ledige stillinger

På dette link bliver du introduceret til erhvervslivredderprøven. Klik her for at se Erhvervslivredderprøven.

For at arbejde som livredder skal du- inden ansættelsen – have bestået DSF’s erhvervslivredderprøve som er beskrevet nedenfor. Svømmehallen er behjælpelig med erhvervelsen af prøven.

BESKRIVELSE AF ERHVERVSLIVREDDERPRØVEN
1) Anlægsdel
Livredderaspiranten gennemgår anlæggets sikkerhedsforanstaltninger.
Herunder følgende:
Alarmerings- og evakueringsplaner.
Placering af genoplivnings- sikkerhedsudstyr herunder oxygenudstyr, hjertestarter, spineboard mm.
Specielle sikkerhedsforanstaltninger ved eksempelvis vipper, rutsjebaner, klatrervæge, tårne mm.
Sikkerhedsforanstaltninger ved håndtering af kemikalier herunder klor og syre.

2) Bassindel
1.Udspring fra bassinkant, efterfulgt af 200 meter fri svømning, hvor overblikket skal bevares på de sidste 50 meter, maksimumtid: 1 min. 30 sekunder på de sidste 50 meter. Der skal anvendes enten brystsvømning eller vandpolocrawl.

2. To på hinanden følgende dykninger fra vandtrædning til bassinbund efter bjærgerdukke. Der må maks være 30 sekunder pause inden første dyk og imellem dukkene.

3. Undsætning af panisk person med hjælpemidler evt. med redningstorpedo, båre eller andet flydemiddel. Ingen unødig pause på kanten for undsætningen.

4. 1 frigørelsesgreb, 5 meter bjærgning af panisk svømmer, efterfulgt af 10 meter bjærgning af bevidstløs person til kant, samt optagning af medie i samarbejde med hjælper. Derefter startes trinvis førstehjælp til bevidstløse med normal vejtrækning.

5. Inden for 1 minut efter øvelse 4 udføres følgende, udspring fra bassinkant efterfulgt af skrå dykning efter bjærgedukke, som er udlagt 10 meter fra udspringsstedet på bassinets dybeste sted. Bjærgning og optagning af medie sker alene, uden hjælper. Klargøring til trinvis førstehjælp til en druknet voksen med hallens udstyr, som ankommer 1 minut efter alarmering af hjælper. Førstehjælp med hjælper og hallens udstyr skal minimum ske i 3 minutter. Aspiranten skal betjene hallens udstyr.

6. Direkte efter afslutning af HLR med hallens udstyr til voksne, vises HLR til enten spæd eller junior, samt der stilles 3 spørgsmål i almen førstehjælp, eksempelvis pludselig opstået sygdomme eller tilskadekomst.

Desuden skal aspiranten have kendskab til: Kunstig åndedræt i vand – indblæsninger gives lettest ved kant eller dybder hvor redder kan bunde. Skal kunne håndtere spineboard til optagning eller håndtering af udspringer med skade på nakke i samarbejde med hjælper.

Der må kun bedømmes 1 person af gangen.

Erhvervslivredderprøven kan kun aflægges af svømmehalspersonale. Prøvetageren skal være fyldt 18 år.

Erhvervslivredderprøven er et samarbejde mellem Dansk Svømmebadsteknisk forening,Halinspektørforeningen, Rådet for Større Badesikkerhed, Forbundet af offentligt ansatte og Dansk Svømmeunion.



SVØMMEHAL

I Frederikshavn Svømmehal har du mulighed for at benytte et af vore 4 bassiner, hvoraf det ene har en behagelig temperatur på 33 grader.



RELAX

Området ved DAMPBADET er indrettet med to wellness brusere, en flot drikkefontæne og sidst men ikke mindst et stort halvrundt dampbad.



FITNESS

I Frederikshavn Svømmehals fitnessafdeling har vi opdelt vore faciliteter så der er fokus på netop din foretrukne træning.



AKTIVITETER

For at tilgodese de mange ønsker og behov vore gæster måtte have, uddannes svømmehallens personale indenfor forskellige aktiviteter.